METAKOGNITIV TERAPI

Hvad er metakognitiv terapi og kan du blive behandlet med det? 

Kan du blive behandlet med metakognitiv terapi?

Langt de fleste vil have gavn af metakognitiv terapi. Særligt, hvis du kan genkende en eller flere af nedenstående udfordringer fra din hverdag: 

  • Angst

  • Stress

  • Depression

  • OCD

  • PTSD

  • ADD

  • Borderline

  • Og meget andet…

Et forløb baseret på metakognitivt terapi er skabt til dig, der søger efter en manual og en klar vejledning på hvad du kan  gøre her og nu for at overvinde den psykiske mistrivsel.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kan få gavn af metakognitiv terapi, så skal du være velkommen til at kontakte os.

Hvad er metakognitiv terapi?

Metakognitiv terapi er en nyere behandlingsmetode med stærk videnskabelig evidens bag sig, der særligt har vundet frem det seneste årti. Grundstenene for metakognitiv terapi blev dog lagt af Adrian Wells for over tyve år siden med hans forskning i menneskets psyke. Behandlingen er siden blevet brugt til behandling af en lang række psykiske lidelser såsom angst, depression og stress.

Hovedformålet med den metakognitive terapi er at eliminere de bekymringer der tærer på dit mentale overskud i hverdagen, ved at give dig konkrete værktøjer til at håndtere negative tanker. Den grundlæggende tanke ved terapien er, at det ikke er negative tanker, der i sig selv gør os syge, men i stedet den energi og tid vi bruger på at bekymre os og gruble over disse tanker. Det er det, som vi også kalder det kognitive opmærksomhed syndrom CAS.

Kom de negative tanker til livs

Overtænkning fylder meget hos de fleste mennesker. Det er både tidskrævende og energidrænende at bruge hverdagen på at gruble og bekymre sig. Det fører til et overdrevet indre negativt fokus på trusler, som skaber en coping-adfærd, der modarbejder dig selv. Men de negative tanker vil formentlig altid komme i ny og næ. Det er derfor at den metakognitive terapi ikke fokuserer på at komme af med dem, men snarere at du lærer at kontrollere dem, således at når de kommer kan du acceptere at de er der, men ikke lade dig styre af dem.
Det er altså ikke tanker og følelser vi primært bliver psykisk belastet af, men tanken om tanken.

Er disse situationer genkendelige for dig? 

 Traditionel psykoterapeutisk behandling

 

Du kommer til en kognitiv terapeut, fordi du føler dig trist. Du synes, at du er et dårligt menneske, og at du spilder dit liv.

Terapeuten vil så spørge dig, om man ikkr kunne se det på en anden måde? Hvilke beviser har du for, at du er et dårligt menneske, der spilder sit liv?

Er der mon ikke også nogle beviser for, at du faktisk er en god person, som betyder noget for andre? Måske er det noget dine børn, venner eller familie kan nikke genkendende til?

Opsummering: En traditionel psykoterapeut vil forsøge at få dig til at reflektere over, hvor disse negative tanker kommer fra, ved at gå tilbage i din fortid, og overbevise dig om, at disse tanker ikke er sande.

Metakognitiv terapeutisk behandling

 

Du kommer til den metakognitive behandler, fordi du føler dig trist. Du synes, at du er et dårligt menneske, og at du spilder dit liv.

Den metakognitiv behandler spørger dig om, hvor lang tid du bruger på disse tanker? Er der nytteværdi i at bruge så lang tid på dem? Kunne du stoppe dem, hvis du ville?

Terapeuten lærer dig derefter øvelser og redskaber til at rette din opmærksomhed mod andre steder, da han ved at det er en nytteløs opgave at ignorere dem og få dem til at forsvinde.

Opsummering: Terapeuten vil lære dig, at acceptere dine tanker og give dig de konkrete værktøjer og metoder, så du i fremtiden selv kan være herre over tankerne, så det ikke længere er noget, du skal gå og frygte.

Vores hjerner producerer omkring 30.000-70.000 tanker i døgnet

Denne del kan vi ikke lave om på. Men vi kan til gengæld lære, hvilke tanker vi giver vores opmærksomhed. Når vi giver vores negative tanker for meget opmærksomhed leder det til overbevisninger om, hvad der er den rette coping-strategi til at komme dem til livs. Problemet ligger i, at disse strategier ikke nødvendigvis gavner dig, men snarere modarbejder dig selv og tærer på din psyke. Det er netop disse negative tankemønstre og strategier, som den metakognitive terapi kan hjælpe med at komme til livs. Med terapien giver vi dig konkrete værktøjer til at styre, hvor du lægger din opmærksomhed, og hvordan du forholder dig til negative tanker på, så det netop ikke leder til adfærd, der modarbejder dig selv.

Metakognitiv terapi er kun toppen af isbjerget

Hos Hinchely Group beskæftiger vi os dog med meget mere end den metakognitive terapi, således at når du er i behandling hos os, så står du endnu stærkere. Jeg tror nemlig på, at et skræddersyet forløb til netop dig, er det du får mest udbytte af. Mennesket er unikt og det er dine tanker og følelser også – derfor skal dit forløb være lige så unikt tilpasset til dig. Du kan læse mere om mine mangeårige uddannelser og erfaringer her. I forløbene hos os trækker vi eksempelvis også på:

Choice theory

Choice Theory baseres på tesen om, at vi alle er sociale væsener. Et af vores mest basale behov er behovet for relationer. Ved Choice Theory handler det grundlæggende om, at hvert individ kun har magten til at kontrollere ens egne handlinger, ikke andres, hvorfor vi gennem det at tage ansvar for vores egne handlinger kan forbedre vores relationer med andre.

Kognitiv remediering

Kognitiv remediering er en terapeutisk behandling, der indebærer alt fra træning af basale kognitive funktioner til udvikling af dine evner til at løse problemer. Kognitiv remediering er derfor en form for drejebog for, hvordan man bedst arbejder med kognitive vanskeligheder.

Positiv psykologi

Positiv psykologi adskiller sig fra anden psykologi ved, at være mere ambitiøs ifht. at det ikke blot handler om at komme ud af det negative, men rent faktisk komme længere end blot det, og få et liv, som man rent faktisk synes er meningsfyldt og fyldelstgørende.

Relationspsykologi

Udgangspunktet er, at relationer er grundlaget for al personlig udvikling. Livskvalitet er baseret på trivsel og sundhed og relationer gennem livet.

Udviklingspsykologi

Udviklingspsykologien tager udgangspunkt i vores udvikling gennem vores livsforløb fra spædbarnet til alderdom, herunder særligt hvordan vores identitet, tilknytning og autonomi udvikler sig.

Evolutionspsykologi

Evolutionspsykologi tager udgangspunkt i, at alt menneskelig adfærd er en effekt af mange millioner års evolution. Formålet er at bruge evolutionen til at prøve at forstå, hvorfor mennesket handler som det gør.

Hvad får du ud af et metakognitivt forløb?

Om du vælger én-til-én samtaler eller et undervisningsforløb, så kan terapien blandt andet give dig nedenstående udbytte:

– Vi kan lære at ændre vores fokus
– Vi kan lære, at vi ikke er vores tanker og følelser
– Vi kan lære, at træne tanken om tanken
– Vi kan lære at kontrollere vores trigger-tanke
– Vi kan lære, at det ikke hjælper at bekymre sig
– Vi kan lære, at bekymringer tager alt vores tid
– Vi kan lære at udsætte vores bekymringer

Det tilbyder vi hos Hinchely Group

Hos Hinchely Group tilbyder vi både individuelle samtaler justeret efter dit behov samt gruppeforløb i hold á 12-15 deltagere. Læs mere om begge typer forløb her.

Mine klienters udtalelser

“Jeg har haft Charlotte som behandler. En varm anbefaling herfra. Hun er en varm og omsorgfuld person. Hun er så dygtig til sit arbejde, og jeg har følt mig godt tilpas i hendes selskab. Hun har gjort mig tryg og vist mig, hvilken sti jeg skal gå nedad, og hvilken sti jeg ikke skal ned ad.”

MariaKlient

“Det har fuldstændig ændret mit liv. Jeg har fået en forståelse og en accept af mig selv og andre mennesker. Ser muligheder i stedet for begrænsninger i livet.”

TineKlient

“Jeg kan klart anbefale Lotte. Da jeg startede, var jeg slet ikke i kontakt med mine indre følelser mere, jeg havde lukket helt af for ikke at føle, hvor ondt det gjorde indeni. Jeg har nu fundet tilbage til den glade kvinde indeni, hende jeg troede, der var tabt for evigt. Jeg bruger hver dag de nye positive mønstre. Det har været en svær rejse, men helt bestemt det værd.”

MarianneKlient

Har du et spørgsmål?

Kontakt os her







    Vi er medlem af